Lærelaseralignment teknikker
At sikre justeringen af laserstrålen er den primære opgave i justeringsprocessen. Dette kan kræve brug af yderligere optik såsom linser eller fiberkollimatorer, især til diode ellerfiberlaserkilder. Inden laserjustering skal du være bekendt med lasersikkerhedsprocedurer og sikre, at du er udstyret med sikkerhedsbriller, der er egnede til at blokere laserbølgelængder. For usynlige lasere kan det desuden være nødvendigt med detektionskort for at hjælpe med justering.
I denlaserjustering, skal vinklen og positionen af strålen kontrolleres samtidigt. Dette kan kræve brugen af flere optikker, tilføje kompleksitet til tilpasningsindstillinger og kan optage meget skrivebordsplads. Men med kinematiske monteringer kan en enkel og effektiv løsning anvendes, især til applikationer med begrænset plads.
Figur 1: Parallel (Z-fold) struktur
Figur 1 viser den grundlæggende opsætning af Z-Fold strukturen og viser årsagen bag navnet. De to spejle monteret på to kinematiske monteringer bruges til vinkelforskydning og er placeret således, at den indfaldende lysstråle rammer spejloverfladen på hvert spejl i samme vinkel. For at forenkle opsætningen skal du placere de to spejle ved ca. 45°. I denne opsætning bruges den første kinematiske støtte til at opnå den ønskede lodrette og vandrette position af strålen, mens den anden støtte bruges til at kompensere for Vinklen. Z-Fold strukturen er den foretrukne metode til at rette flere laserstråler mod det samme mål. Når man kombinerer lasere med forskellige bølgelængder, skal et eller flere spejle muligvis udskiftes med dikroiske filtre.
For at minimere duplikering i justeringsprocessen kan laseren justeres ved to separate referencepunkter. Et simpelt trådkors eller et hvidt kort markeret med et X er meget nyttige værktøjer. Indstil først det første referencepunkt på eller nær overfladen af spejl 2, så tæt på målet som muligt. Det andet referencepunkt er selve målet. Brug det første kinematiske stativ til at justere strålens vandrette (X) og lodrette (Y) positioner ved det indledende referencepunkt, så det matcher den ønskede position for målet. Når denne position er nået, bruges en anden kinematisk beslag til at justere vinkelforskydningen, og rette laserstrålen mod det faktiske mål. Det første spejl bruges til at tilnærme den ønskede justering, mens det andet spejl bruges til at finjustere justeringen af det andet referencepunkt eller mål.
figur 2: Lodret (figur-4) struktur
Figur 4-strukturen er mere kompleks end Z-Fold, men kan give et mere kompakt systemlayout. I lighed med Z-Fold-strukturen bruger figur-4-layoutet to spejle monteret på bevægelige beslag. Men i modsætning til Z-Fold-strukturen er spejlet monteret i en vinkel på 67,5°, som danner en "4"-form med laserstrålen (figur 2). Denne opsætning gør det muligt at placere reflektoren 2 væk fra kildelaserstrålebanen. Som med Z-Fold-konfigurationen erlaserstråleskal justeres ved to referencepunkter, det første referencepunkt ved spejl 2 og det andet ved målet. Det første kinematiske beslag anvendes til at flytte laserpunktet til den ønskede XY-position på overfladen af det andet spejl. En anden kinematisk beslag skal derefter bruges til at kompensere for vinkelforskydning og finjustere justering på målet.
Uanset hvilken af de to konfigurationer, der anvendes, skal ovenstående procedure minimere antallet af iterationer, der kræves for at opnå det ønskede resultat. Med det rigtige værktøj og udstyr og et par enkle tips kan laserjusteringen forenkles betydeligt.
Posttid: Mar-11-2024